KNOGLEMARVSKRÆFT

Vil du læse mere på denne eksterne hjemmeside og forlade Amgen.dk?

DU FORLADER NU DENNE HJEMMESIDE Amgen er ikke ansvarlig for og har ingen control over organisationen eller de informationer som denne hjemmeside indeholder.

Knoglemarvskræft (myelomatose)

Knoglemarvskræft, også kaldet myelomatose, er en kræftsygdom i knoglemarven. Knoglemarven er det bloddannende organ i kroppen. Det kendes også som det bløde væv, der findes inde i nogle af de større knogler. Myelomatose rammer de såkaldte plasmaceller. Plasmaceller findes netop i knoglemarven og er en særlig type af de hvide blodlegemer. Under normale forhold dannes forskellige typer af blodlegemer i knoglemarven, når kroppen har brug for dem. Ved myelomatose dannes der alt for mange plasmaceller af en bestemt type. Dette medfører, at der ikke er plads i knoglemarven til at danne normale hvide blodceller, røde blodceller og blodplader. Dette kan medføre såkaldte CRAB symptomer, som er en række følgevirkninger i kroppen forårsaget af myelomatose. CRAB er en engelsk forkortelse for:

Calcium - calciumforhøjelse i blodet Renal - nedsat nyrefunktion Anemia - lav blodprocent Bone - skade på knoglerne

Årsager til myelomatose

Årsagen til, at man får myelomatose, er ikke kendt. Der er ikke noget, der understøtter en sammenhæng mellem ens livsstil og risikoen for at få myelomatose. Der er imidlertid en række kemikalier, der er under mistanke for at medvirke til udviklingen af myelomatose. Der er dog ikke fundet fundet en klar sammenhæng.

Alderen kan spille ind. Den naturlige aldringsproces i immunforsvaret kan muligvis være medvirkende årsag til udvikling af myelomatose. Dette skyldes, at aldringen generelt medfører en større risiko for ondartet omdannelse af plasmacellerne. Myelomatose er ikke en arvelig sygdom. Risikoen for udvikling af sygdommen er dog en smule øget hos efterkommere af en patient med myelomatose. Lidt flere mænd end kvinder udvikler sygdommen.

Du kan læse mere om myelomatose på Dansk Myelomatose Forenings hjemmeside.