HVAD ER ONKOLOGI OG HÆMATOLOGI?

Vil du læse mere på denne eksterne hjemmeside og forlade Amgen.dk?

DU FORLADER NU DENNE HJEMMESIDE Amgen er ikke ansvarlig for og har ingen control over organisationen eller de informationer som denne hjemmeside indeholder.

Hvad er kræft?

Kræft er en sygdom i cellerne, som opstår, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse uden kontrol og uden formål. Mens normale celler vokser, deler sig og dør på en kontrolleret måde, kan kræftceller leve videre, og blive ved med at dele sig. Kræft kan udvikles i næsten alle organer eller væv, f.eks. lunger, tyktarm, bryst, hud, knogler eller nervevæv.

Kræftformer og symptomer

Der findes mange forskellige kræfttyper, som opfører sig forskelligt, og som reagerer på forskellige behandlingstyper. Man skelner også mellem primær kræft og spredt kræft (metastaser). Det kan f.eks. være brystkræft, hvor der er tale om brystkræftceller, som spreder sig til lungerne (danner metastaser).

Symptomer på kræft kan være meget forskellige og ofte forveksles med helt almindelige og uskadelige sygdomme. Det er således vigtigt at reagere, hvis et symptom fortsætter længere tid end normalt eller kommer til udtryk på en anden måde. Læs mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Hvad er hæmatologi?

Hæmatologi omfatter blodsygdomme i blod og bloddannende organer såsom knoglemarven og lymfesystemet. Det drejer sig både om godartede lidelser såsom blødersygdomme. Ondartede lidelser kan omfatte knoglemarvskræft myelomatose, lymfekræft og leukæmisygdomme.

Både onkologi og hæmatologi er i disse år i rivende udvikling, både i forhold til forståelsen af sygdommenes mekanismer og viden om molekyler, men også den teknologiske udvikling i at diagnosticere og vurdere behandlingens effekt.

Immunforsvarets betydning inden for onkologiske og hæmatologiske sygdomme

Fra forskning ved man, at der er en sammenhæng mellem immunforsvaret og kræft – medfødte defekter i immunsystemet øger for eksempel risikoen for at få visse former for sygdomme, herunder onkologiske eller hæmatologiske sygdomme.

Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter. Immunforsvaret genkender og angriber bakterier og virus, der trænger ind i kroppen og beskytter os dermed mod sygdomme.

Immunforsvaret består af et kompliceret system af celler og signalstoffer (cytokiner). De hvide blodlegemer udgør en vigtig del af immunsystemet.

Kroppens immunforsvar består af millioner af forskellige hvide blodlegemer, der hver især kan genkende én bestemt form for fremmede celler.

Hvide blodlegemer dannes i knoglemarven. Herfra føres de med blodet rundt til f.eks. milten og lymfeknuderne, hvor de videreudvikles til at løse særlige opgaver i kroppens forsvar mod sygdomme.

Knoglemarven producerer også røde blodlegemer. De røde blodlegemer består blandt andet af stoffet hæmoglobin, som kan binde ilt. De røde blodlegemer fører ilt fra lunger ud til vævet, hvor det afgives. Herefter transporterer cellerne kuldioxid fra vævet til lungerne, hvor det udåndes, når man trækker vejret.

Undertiden, f.eks. i forbindelse med kræftsygdomme, kan knoglemarvens produktion af blodlegemer blive ramt. Der ses f.eks. i forbindelse med knoglemarvskræft (myelomatose), at produktionen af røde blodlegemer falder, med blodmangel til følge. Du kan læse om myelomatose her på siden.