fryserrobot
fryserrobot

Hamilton Verso – Amgens nye “familiemedlem” på Symbion

Amgen har investeret et tocifret millionbeløb i en ny Hamilton Verso fryserrobot. Den befinder sig på Symbion og er blevet en del af Amgen Research Copenhagen.


Den nye Hamilton Verso fryserrobot er på demokratisk vis blevet navngivet ”IsenGard” gennem en afstemning blandt medarbejdere i Amgen. Fryserrobotten er designet og produceret i Schweiz. Den bruges til at automatisere og optimere compound management processer.

Amgen Research Copenhagens arbejde med DEL-teknologien understøttes af robotten. Den kan have omkring 10.000 positioner til plader. Robotten har to ”picker modules” og kan derfor arbejde med forskellige typer af plader, f.eks. 384 (REMP) og 96 (Micronics tubes).

Hver REMP-plade indeholder 384 brønde/rør, hvoraf hver kan indeholde 1 byggeblok. Samlet set betyder dette, at robotten kan håndtere cirka 3 millioner byggeblokke. Med Micronics-rør er det muligt, at vi kan håndtere fremtidige DNA-codonfragmenter til DEL samt alle opløsninger af in-house syntetiserede molekyler, som Parallel Chemistry Group og Medicinal Chemistry Group producerer i Amgen Research Copenhagen.

Med ”IsenGard” tager vi endnu et spring i udviklingsprocessen.